Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Everglades – see you later alligator

FloridaOprettet af Vinderødderne man, april 15, 2013 06:47:18

Tidligt op med afgang fra Fort Myers mod sumpene i Everglades. Vejforholdende her i Florida er generelt meget gode, og indtil videre er vi i overvejende grad sluppet for tung trafik og lange køer. Det samme gjorde sig gældende denne morgen, hvor det første stop var naturreservatet Big Cypress National Preserve. Her besøgte vi det fine Oasis Visitor Center og fik god information om Everglades.

Dernæst gik turen forbi USA's mindste posthus, der ikke var større end et lille bitte skur in-the-middle-of-nowhere. Postmanden var dog desværre ikke hjemme, da han havde et 2-timers ”rest-room break” – måske han havde fået for meget chowder til aftensmad…?

Så tog vi til Shark Valley, som ligger lige i udkanten af Everglades National Park. Herfra tog vi en 2-timers tur i en slags åben mini-bus. Pensionisten og bedstemor til fire – Katie (det er utroligt, hvor familiære amerikanerne er), ledte os som guide og gav os en grundig og interessant indføring i Everglades’ farverige flora og fauna. Vi befinder os pt. i tørketiden og regnskyl er temmelige beskedne om end ikke-eksisterende på denne årstid. Ironisk nok valgte himlen at åbne sine sluser de første 10 minutter af turen, så Lene blev stort set gennemblødt. Det tørrede dog hurtigt, da solen kom frem, og temperaturen atter sneg sig op på de 32 grader. Dyrelivet på turen var meget varieret og rigt, især fuglearterne udgjorde et særsyn for os danskere, der vistnok engang har set en stork og en kongeørn. Ting er bare større i USA, og det gælder i særdelshed også fuglene, hvor vi beundrede rugende blåvingede hejrer i deres kæmpereder, skovstork, ibis, ørne, falke og meget mere.

Det var også interessant at høre om Everglades’ økosystem, og om hvor vigtig en rolle hele området spiller for tilstedeværelsen af ferskvand til hele Florida. Desværre har urbaniseringen og udsættelsen af invasive dyrearter bevirket, at hele denne følsomme økomekanisme er under voldsomt pres. F.eks. har hobbyslangeentusiaster indset deres fejltagelse, når deres kæleslange var vokset dem over hovedet, og har ”afsat” slangen i Everglades’ natur. Denne fejltagelse bevirker, at Everglades kæmper en ulige kamp mod den ”burmesiske pytonslange”, som har bredt sig i hele området. Antallet af små pattedyr er i løbet af en kort årrække reduceret med helt op til 80%, og for nylig har man set både alligatorer og pantere i maven på disse pytonslanger, der tilpasser sig naturen her, hvilket bevidner, at der er stor kamp om føden for disse sidste dyr i fødekæden. Såfremt antallet af alligatorer trues, vil det få katastrofale konsekvenser for hele Everglades og Florida, idet det netop er bestanden af alligatorer, der gennem deres gravning af kanaler og huller sikrer at saltvandet omdannes til ferskvand. Det siger pensionisten, bedstemoderen og guiden Katie i hvert fald!

Og nu vi snakker om alligatorer, så var der intet, der tydede på, at de var ved at forsvinde i Everglades, vi så i hvert fald rigtigt mange på vores vej. De lå langs vejen, i de små vandløb og de få store vandhuller, der endnu ikke var tørret ud. Johnni besluttede sig desuden for, at han gerne ville have sit billede op at hænge på visitorcenteret, så han var fast besluttet på at han ville finde og indfange en burmesisk pyton, inden dagen var omme – I må selv tjekke ”wall-of-fame” på visitorcenteret, når I kommer forbi, for ved selvsyn at konstatere om det lykkedes, og om han bidrog til bekæmpelsen af en af Everglades største trusler.

I øvrigt tog vi opholdet helt afslappet. En gylden regel var, at man skulle bevæge sig mindst 5 meter fra alligatorerne. Vi fandt en kæmpealligator, der slå og slikkede sol og linede op til, at William skulle tage et billede af os. Da billedet endelig skulle tages, slog alligatoren øjnene op og blottede sine tænder. På et splitsekund var vi meget længere væk end 5 meter.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Florida City, hvor vi skulle overnatte, og vi var igen meget tilfredse med Holiday Inn Express og deres pandekagemaskine.

Næste formiddag kørte vi til Gator Park med det primære formål at komme på en tur med en airboat ud i Everglades. Vi så en enkelt doven alligator og lidt fugleliv, og desuden udpegede guiden lidt finurlige planter. Men hvad der manglede af dyreliv, blev der til gengæld kompenseret for med fart og adrenalin. Iført ørepropper og bevæbnet til tænderne med kamera og kikkert gik den vilde bådtur ud over sumpene. Vi susede af sted, og båden kunne desuden både manøvrere sidelæns og næsten baglæns. Det var vildt fedt, og hele Kirstein klanen var meget begejstrede. Men der er godt nok ikke noget at sige til, at vildtlivet udeblev, for sikken en infernalsk larm. Kan godt forstå at disse airboats er forbudt i selve Everglades nationalpark, for hvis ikke den burmesiske pytonslange skræmmer alligatoren væk, så skal airboats nok gøre det.

Efter sejlturen var der show med diverse dyr med en amerikansk Crocodile Dundee i hovedrollen. Her blev fremvist kæmpetudser, skorpioner, papegøjer og selvfølgelig alligatorer i størrelse large. Crocodile Dundee skulle vise fodring af alligatorer med levende føde, og Jonathan og William, som sad på første række, blev forsøgt lokket op på scenen for at ”lege i sandet” og agere levende føde. Alt sammen til stor morskab for den store gruppe af japanere der også var tilskuere og som fik simultan-tolket hele seancen og Dundee måtte tale så langsomt og tydeligt, at selv vi danskere fik alle detaljerne med. Anderledes modige var Jonathan og William dog, da vi efter showet kunne holde en alligator. Denne havde dog mundet tapet sammen og var i størrelse small.

Efter mødet med flere alligatorer, som i øvrigt slet ikke er aggressive, med mindre de bliver provokeret, tog vi videre ind i selve Everglades National Park. Vi ankom via Ernest Coe visitor center og påbegyndte den 37 miles (60 km) lange køretur i egen bil igennem parken. Undervejs kan man stoppe på diverse udsigtspunkter og vandre ad stier – ofte udført som hævede gangbroer gennem sumpen eller igennem de såkaldte hammocks. Det var meget interessant at se de forskellige typer af landskaber, der hører hjemme i området, men det var ekstremt varmt, så vi priste os lykkelig for aircondition i vores fine hvide Chevy.

Vi nåede ikke helt til byen Flamingo i den sydlige del af Everglades, men kørte i stedet mod hotellet og besøgte på vejen den navnkundige frugtbod ”Robert is here”. Frugtboden, som faktisk mere er en kæmpestor butik med stort udvalg af frugt og grønt, er et ikon i miles omkreds. Historien går på, at Robert, som en lille dreng, blev sat til at sælge sin fars agurker i vejkanten. Der var imidlertid ingen, der kunne se og derved ingen, der stoppede ved Roberts lille agurkebod. Derfor lavede han en stort skilt, hvorpå der stod ”Robert is here” og salget af agurker steg kraftigt hos den 6-årige skoledreng. Den nuværende butik blev således etableret for 50 år siden, og Robert-him-self stod bag disken, da vi kom forbi. Vi smagte dog ikke frugten i den rene forstand, men fik i stedet superlækre milkshakes med jordbær, mango og key lime – mums og en dejligt afsvalende afslutning på en varm og spændende tur gennem Everglades.