Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Key West – Most Southern Point of USA

FloridaOprettet af Vinderødderne lør, april 27, 2013 06:57:10

Sidste del af vores Floridarejse gik til Key West. Spækket med 3½ uges massive oplevelser og indtryk måtte vi også se Key West, som på mange måder er legendarisk, og også er det sydligste punkt i USA.

Vi delte køreturen i to, da vejen til Key West går ad scienic highway 1, som er en rigtig flot køretur henover adskillige af de øvrige øer, der tilsammen danner Florida Keys eller i daglig tale ”The Keys”. Vi overnattede på Lime Tree Bay Resort, som lå på den nordvestlige side af øen Marathon, ca. halvvejs mellem Florida City og Key West.

Hotellet havde et meget lille værelse, og der lå ingen restauranter i umiddelbar nærhed, så aftensmaden stod på en sølle sandwich med banan i midten (er ret som vi har døbt ”banan hotdog”), en kold italiensk sandwich og en købelasagne, som kunne opstøves i den nærmeste kiosk. Hvad hotellet manglede af spisesteder i sin nærhed kompenserede det i den grad for i relation til udsigt i omgivelserne. Fra hotellets fælles faciliteter var der frit udsyn over den mexicanske golf, hvor vi kunne se solen gå ned, ligesom der var store dobbeltliggestole og hængekøjer. Virkelig lækre faciliteter.

Dagen efter kørte vi til Key West, hvor vi lod os indkvartere på Fairfield Inn & Suites. Hotelværelset var endnu engang nærmest mikroskopisk, hvilket krævede en lille ommøblering inden vi kunne få plads til vores 4 store kufferter. Men faciliteterne med især et superlækkert poolområde og et godt træningscenter, en uhørt god morgenmad efter amerikanske standarder, samt et personale, der var altid smilende og helt utroligt hjælpsomme, gjorde dette hotel til en af vores bedste hoteloplevelser i Florida.

Da vi ankom til hotellet, brugte vi resten af dagen på at ligge ved poolen. Det var dog ikke særligt lang tid, for vi havde allerede brugt en stor del af dagen på Dolphin Research Center, hvor vi havde booket tid til et ”Dolphin Dip”. Dolphin Research Center er et delfincenter, som researcher i delfiner og andre havdyr og udmærker sig ved at tage sig af dyr, der er kommet til skade i naturen og dermed ikke kan klare sig selv. De bliver så plejet i centeret, indtil de er klar til at blive lukket ud i naturen igen.

Vores ”Dolphin Dip” bestod i, at vi i 30 minutter skulle lege med delfinen Jax i et bassin. Jax var som babydelfin blevet angrebet af en haj og havde således fået bidt noget af sin rygfinne og halefinne af, og var derfor ude af stand til at kunne klare sig selv. Den ville være blevet spist af andre hajer, hvis den ikke var blevet reddet af Dolphin Research Center. Vi fik lov at lave forskellige øvelser med Jax, såsom at få den til at vinke til os, give high five og få den til at springe høj op i luften. Jonathan og William var meget begejstrede for at få lov til at røre delfinen, og det var i det hele taget en stor oplevelse for os alle at være så tæt på delfinen.

Dagen efter vores ankomst til Key West tog vi en sporvogn, som egentlig var en bus med sporvognsudseende, ind til det historiske Key West. I brændende varme svedte vi os igennem centrum og så nogle af de seværdigheder, der var at se, blandt andet Ernest Hemingways hus, samt Harry S. Trumans ”Little White House”. Guiderne krydrede turen med diverse sjove anekdoter og det var en fin måde at se Key West på.

Vi kørte videre med sporvognen til Most Southern Point, som er det sydligste punkt i USA. Her blev vi alle efter lang tid venten i kø foreviget foran et stort monument for det sydligste punkt. I øvrigt så vi Most Southern House, Most Southern Tree, Most Southern det ene og Most Southern det andet. Fra denne milepæl er der 80 miles til Cuba og 135 miles til nærmeste Walmart.

Hen mod eftermiddagen orkede vi ikke varmen mere og besluttede os at tilbringe resten af dagen ved poolen. Key West har ikke særligt gode strande, og Jonathan og William bestemte derfor, at de hellere ville til poolen.

Om aftenen havde vi vores stort set eneste dårlige oplevelse i Florida, nemlig da vi havde bestilt bord på en restaurant, da vores sushi-trang var nået et absolut klimaks. Vi ankom til restauranten Benihana, hvor vi blev anvist til vores bord, hvor der i forvejen sad 4 amerikanere. Vi bestilte drikkevarer først og fandt hurtigt det sushi, som vi ønskede at bestille. Da vi afgav bestillingen til vores tjener, fik vi at vide, at vi skulle sidde i sushirestauranten i stedet for der, hvor vi havde fået bord i første omgang. Dog skulle vi lige betale for vores drikkevarer, som de, uden at spørge, havde tillagt 18% drikkepenge.

Sushirestauranten mindede mest af alt om et middelmådigt cafeteria, og der var ingen borde til os, så vi blev tilbudt at sidde udenfor i varmen og larmen fra en nærliggende hovedvej. Vi takkede nej og sagde, at vi ville sidde indenfor. Efter at have ventet i yderligere 10 minutter, selv om vi havde reserveret bord, sagde vi til tjeneren, at vi ville have vores penge refunderet og finde et andet sted at spise. Pludseligt var der et bord ledigt, men vi gjorde dem opmærksom på, at vi synes, at stedet gav os en dårlig oplevelse, og at de ikke havde styr på deres kunder. Tjeneren brugte dog lige yderligere 10 minutter på at tale med manageren, før vi fik at vide, at vi ville få vores penge refundere på kreditkortet. På den tid lykkedes det også stedet at smide vores bon væk, så vi fik i stedet restaurantens kopi. Nu er vi spændte på at se, om beløbet bliver refunderet, eller hvordan AMEX vil takle den oplevelse for os. Til jer andre. Don’t go there. Så kan det godt være, at de får mange stjerner hos Tripadvisor mv., men deres service, når det går galt, er ikke-eksisterende.

Således lettere irriterede og skuffede kørte vi mod hotellet og besluttede os for at finde et sted at spise på vejen. Burger King, McDonald’s, Wendy’s, Waffle House, Ihop, Dunkin’ Donuts og alle de øvrige fast food steder var bare ikke det, vi havde ønsket os, men så dukkede Outback Steakhouse op. Tjeneren var den mest rolige og behagelige tjener, vi havde oplevet, maden var intet mindre end gigantisk, og som plaster på vores blødende sår, bestilte vi dessert. Hovedretten var af normal størrelse, men desserten var i størrelse ”super size me”. Der var nok til 16 personer i vores 4 personers dessert. Således mætte og tilfredse over et godt aftensmåltid kunne vi slutte dagen.

På tredjedagen i Key West var der stadig uhyggeligt varmt. Skyfrit og en sol, der brændte uden at vise nåde. Børnene var også udbrændte efter næsten 4 ugers konstante forskellige indtryk, og vi besluttede derfor at blive ved poolen hele dagen. Om aftenen kørte vi til Thai Island Restaurant, hvor vi bestilte sushi og hold da helt fast, der var sushi for alle pengene. Anretningen var intet mindre end sublim. Sushi serveret på et fad formet som et træskib, og som tilmed smagte fantastisk. Vi faldt i snak med et ældre par, som boede i Key West ca. 6 måneder om året og som i øvrigt ”just loooooved Denmark”. De fortalte, at der var ualmindeligt varmt i Key West i forhold til årstiden.

Fjerdedagen gik med en morgendukkert ved poolen for derefter at køre til lufthavnen i Miami, samt aflevere vores bil. Det forløb fuldstændigt smertefrit, selv om køreturen var lang. Vi gjorde nogle stop undervejs og fik dermed også Miamis myldretid at mærke.

Vi overnattede på Miami International Airport Hotel, hvilket var en god investering, da vi skulle tidligt op dagen efter for at flyve til Los Angeles.