Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Los Angeles – The Kirsteins goes to Hollywood

Det vestlige USAOprettet af Vinderødderne søn, maj 05, 2013 19:38:39

Op tidligt om morgenen for at gøre os klar til flyveturen til Los Angeles. Vi havde besluttet os for at aflevere baggagen tidligt, men indtjekningspersonalet var ret hysteriske, så selv en overvægt på 300 gram i den ene kuffert kunne ikke accepteres, på trods af at vi i en anden kuffert havde 3 kilo at give af. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt kan vi godt forstå det, men rent tidsmæssigt og flyoplevelsesmæssigt giver det absolut ingen mening, at vi måtte stå og pakke om ved indtjekningsskranken og veje efter, pakke om og veje efter, pakke om og veje efter.

Efter en nærmest obligatorisk forsinkelse af flyet på ca. 45 minutter kom vi i luften fra Miami International Airport og satte kursen mod LAX (Los Angeles International Airport). Forud ventede 5 timer og 40 minutters flyvetur. Turen forløb godt, og da vi satte foden på vestkysten, kunne vi blot konstatere, at det dejlige vejr fra Key West så ud til at fortsætte i Californien.

Vi blev transporteret til Hertz Car Rental, hvor vi trods vores Hertz #1 Club Gold medlemskab endte med at stå i en enorm lang kø, fordi mange af de øvrige billejere også havde guldmedlemskab.

Efter ca. 30 minutters venten kom vi til, men da vi havde udsigt til at få en bil med mindre baggageplads end det forventede, endte det med at vi betalte for en opgradering til en Chevrolet Traverse LT. Så var vi godt kørende, men Hertz fik også lige flået os for yderligere $160, selv om de startede ud med at give os et ”godt tilbud”, der var over $300 dyrere. Øsen var meget stor, men vi tænkte, at det måske var godt at trappe langsomt op mht. køretøjets størrelse. Vi skulle jo trods alt køre i en 9 meters autocamper 4 dage senere.

Derefter gik turen mod Hollywood, hvor vi skulle bo på Hollywood Celebrity Hotel, kun få meter fra Hollywood Boulevards Chinese Theatre og Hollywood & Highland.

Vi ankom til hotellet sidst på eftermiddagen, så lettere mærket af tidsforskellen på 3 timer begav vi os mod Hollywood Boulevard. Her gik vi en tur på Walk of Fame for at se på alle de stjerner med navn på kendte skuespillere, musikere mv., der var lagt i fortovet. Jonathan og William havde dog væsentlig større fokus på noget helt andet, nemlig de superhelte, der stod på boulevarden for at lade turisterne tage billeder af sig mod en frivillig betaling af drikkepenge. Begge børn var lykkelige og fik trykket pote og blev foreviget med Tom & Jerry og givet high five til Batman og Captain America. Desuden så de nogle af deres øvrige idoler som f.eks. Iron Man, Catwoman, Spiderman, Transformers, Star Wars, Avatar, Chuckie, Wolverine, Jack Sparrow, Mickey Mouse, Minnie Mouse, Anders And, Elmo, Michael Jackson og Zorro.

Derefter ville vi forbi Chinese Theatre, hvor man kan se nogle af filmstjernernes hånd- og fodaftryk, samt deres autografer, men pludselig var Hollywood Boulevard spærret af, fordi en person havde indfundet sig med en madkasselignende genstand på restauranten Hooters og oplyst, at der i denne var en bombe. Politiet tog opgaven meget alvorligt, så vi besluttede os for at spise noget aftensmad og slutte dagen af. Aftensmaden blev indtaget hos Johnny Rockets i ægte 60’er stil i en virkeligt flot indrettet restaurant. Vi var såmænd ikke blevet overraskede, hvis John Travolta fra Grease var kommet ind og havde bestilt en milkshake.

På andendagen vågnede vi (næsten alle) tidligt, måske på grund af tidsforskellen. Morgenmaden blev indtaget og derefter satte vi kursen mod Santa Monica Pier. Vi kørte en lille omvej, så vi kunne få et kig på Beverly Hills og Rodeo Drive, hvor alle de eksklusive butikker har til huse.

Vi ankom derefter til Santa Monica Pier, som også er slutningen af Route 66, og gik en tur på den historiske mole, der også har lagt kulisser til et utal af Hollywoodfilm. Det blev også til en tur i pariserhjulet og indtagelse af en let frokost.

Herefter gik vi en tur på 3rd Street Promenade, hvor vi for en gangs skyld kunne gå i en gågade uden biler. Miljøet var dejligt, og vi udnyttede det varme vejr til at spise en is med god samvittighed.

Vi afsluttede Santa Monica og kørte til Venice Beach, hvor befolkningsgruppen og turisterne afviger markant fra det mere ”pæne” Santa Monica. Venice Beach er meget mere flippet og tiltrækker derfor mange personer, der godt kan lide en alternativ og måske lettere eksperimenterende livsstil. På Venice Beach blev vi tryllebundet af opvisningen på en offentlig megaskateboardbane. Her havde samlet sig skatere i alle aldre, og de viste gladeligt deres kunnen på 4 hjul.

Vi kom også forbi Muscle Beach, hvor de virkeligt store bodybuilders står og træner og poserer for de forbigående turister.

På dag 3 i Los Angeles tog vi til Griffith Park, hvor vi begav os ud på en fin vandretur fra Griffith Observatory til toppen af Mount Hollywood, hvorfra HOLLYWOOD-skiltet tydeligt kan ses. Det var en meget varm vandretur og den var lidt hård for vores 2 medrejsende med de korteste ben, men med indlagte vand og peanuts-pauser nåede vi toppen og kunne nyde den flotte udsigt over LA. Vi kunne dog konstatere af amerikanernes udregning af ruten ikke helt holdt stik, idet turen strakte sig over 5 km og ikke 2 km som angivet. Om det skyldes, at den angivne sti er beregnet efter den vej, en stor del af vandrerne går på, men som er uautoriseret og går direkte til toppen, og i øvrigt indeholder visse fareelementer, ved vi ikke.

Tilbage på Hollywood Boulevard, Chinese Theatre, mange turister, profilering af "The American Dream", mange hjemløse, psykisk syge og fysisk handicappede sidder og tigger, tømmer skraldespande for mad. Stor kontrast til det også ekstremt rige Los Angeles, hvor forskellen mellem rig og fattig er enorm.

På fjerdedagen gik turen på de mindre veje i Beverly Hills og Bel Air – vi så dog ikke andet end film- og musikstjernernes og de øvrige velhaveres velholdte hække og store porte. Her er virkelig tale om ufattelige rigdom. Mange mexicanere arbejder som servicepersonale og står for vedligeholdelsen af de store millionvillaer. Herfra kørte vi videre til det hyggelige Glendale Galleria og The Americana at Brand, hvor vi i en kæmpe cafe The Cheesecake Factory indtog en fin frokost.. Som dessert bestilte vi et stykke kage - til deling. Og det var ikke, fordi vi var nærige, kagen kostede $8, men den viste sig også at være større end en dansk roulade.

Godt mætte fortsatte vi til Griffith Park, hvor vi spillede frisbee. Om aftenen tog vi atter op til Griffith Observatory, hvor man efter tur, kunne se månen på helt tæt hold i deres store 80 år gamle teleskop (stjernekikkert). Vi så også Jupiter og 4 af dens 62 måner. Dette var helt gratis, hvilket vi naturligvis sætter stor pris på. Desuden kunne vi nyde et fantastisk view ud over Los Angeles by night.

Los Angeles oplevede vi på en gang som fascinerende og frastødende. Her er kontrasterne meget tydelige, og skellet mellem meget rig og ekstrem fattig er enorm og virkelig udtalt i bybilledet. Ikke kun de store Hollywood film produceres her, men byen fremstår også som en stor kulisse. Bag den velpolerede facade ser man tydeligt de mange forhutlede hjemløse, psykisk syge og fysisk handicappede, der tigger og tømmer skraldespandene for mad, og for hvem ”The American Dream” bestemt ikke findes. Det kan være en smule kvalmende at tænke på, at et diamanthalsbånd fra Paris Hiltons chihuahua sikkert kan brødføde alle de hjemløse i Hollywood i en måned.