Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Joshua Tree National Park

Det vestlige USAOprettet af Vinderødderne søn, maj 05, 2013 20:42:34

Vi var tidligt oppe og kørte af sted mod Joshua Tree National Park, hvor vi ankom om formiddagen. Joshua Tree National Park er desværre ret undervurderet, og som følge deraf var der næsten ingen mennesker i parken. Vi oplevede igen den her larmende tunge stilhed, som stod i skærende kontrast til Los Angeles’ pulserende byliv.

Nåletræet Joshua lægger navn til parken. Det ligner lidt en avanceret form for moderne juletræ. Tror dog at en eventuel jule-eksportforretning vil være forholdsvist begrænset, idet dette træ, for det meste, kun lever i dette lille område af Arizona, hvor det trives godt med den helt rette kontrastfyldte kombination af tørke og regntid, samt kulde og hede.

Her var bestemt meget tørt og ørkenagtigt, og der var en del skilte med, at man helst skulle holde sig på stierne pga. diverse giftigt kravl. Det lagde også en god dæmper på Jonathan og William, der synes, det var lidt sjovt at fjolle rundt. De kom spænende tilbage til os hurtigere, end man kunne nå at sige ”skorpion”, og gik pænt på stierne resten af turen (næsten).

Vi vandrede på en kort og smuk tur gennem ”the hidden valley”, hvor 2 kvægtyve efter sigende skjulte deres fangst og satte nye brændemærker på tyvekosterne. Vi så hverken kvæg eller tyve, men derimod et flot landskab med store rundede klipper kaldet ”boulders”. Disse danner den perfekte ”kravlegård” for novice bjergbestigere, så dem så vi nogle stykker af. Lidt mere jordnært beundrede, især Lene, de fantastisk flotte kaktusser, hvoraf mange blomstrede – bloggens billeder vil nok bære en smule præg af dette.

Vi ankom til Crazy Horse RV Camp i Lake Havasu sidst på eftermiddagen og fik en plads lige ud til søen. Vi havde ikke reserveret plads på forhånd, men der var ikke fyldt op, og desuden havde vi på vores vej mod Lake Havasu kørt forbi adskillige RV camps, så kapaciteten i området var stor.

Lake Havasu er blevet kendt, fordi en rigmand i tidernes morgen ikke vidste, hvad han skulle bruge sine penge og sin tid til. Derfor fik han den ”gode” idé, at han ville købe London Bridge i London og transportere og opføre den i Lake Havasu (ikke at forveksle med Tower Bridge, som vi har set med egne øjne stadig står i London). Som sagt så gjort, sten for sten pillede man London Bridge ned i London, transporterede den over Atlanten, samlede den igen, og vupti har man en lille bid af London midt i Arizona.

Campingpladsen var lidt snusket, og der var en del affald rundt omkring. Da solen gik ned blev luften fyldt med små fluer, der sværmede som en hel mur rundt om autocamperen, og vi måtte derfor flygte indenfor.

Om aftenen hyggede vi os i autocamperen og spillede Uno. William kan også spille med nu, til stor glæde for Jonathan, idet William synes, det er sjovest at trække nye kort op fra bunken og helst ikke vil af med sine kortsmiley.