Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Viva Las Vegas – Rollin’ High i fire dages synd

Det vestlige USAOprettet af Vinderødderne man, maj 27, 2013 18:03:33

Efter 4 timers kørsel på Interstate gennem den flade Nevadaørken kunne vi pludselig ane en skyline i det fjerne. Det eneste, der havde antydet, at vi måske nærmede os bebyggelse, var de kæmpestore elmaster, der stod opført tættere og tættere. Og elektricitet er der i sandhed brug for i Las Vegas – til de kæmpestore neonskilte, til de 150.000 hotelværelser og til de tusindvis af spillemaskiner, der kendetegner ”Syndens By” med ”forbrug” i tiende potens. Og ja, så lige det faktum, at da vi krydsede statsgrænsen fra Arizona, stod det første kasino lige på den side af grænsen i Nevada.

Lad det være sagt med det samme, vi syndede skam også – en smule. I de 4 dage vi boede her, kastede vi os nemlig grådigt over de overdådige buffeter, da aftensmaden skulle indtages, og der er igen tvivl om, at der i de dage var overtræk på kaloriekontoen. Til næsten ingen penge kunne vi spise til vi revnede, og vi fik afprøvet buffeterne på "Circus Circus", "Excalibur" og "Mirage", hvoraf sidstnævnte havde den mest fantastiske dessert buffet, vi nogensinde har set – bare ærgerligt at vi havde spist os mætte i alle bøfferne, fiskeretterne, sushien, wokmaden og pastaen, inden vi nåede så langt.

Hver dag spurgte vi børnene, om vi selv skulle lave mad, men de insisterede på at skulle have buffet, så vi indvilligede naturligvis i at imødekomme deres ønske, idet vi selv trængte til ikke selv at skulle stå for madlavningen og bare kunne svælge i os i alverdens madretter.

Som et Christania midt i København er Las Vegas i Nevada undtagelsen og symbolet på en form for autonomi, hvor reglerne er bøjet, ikke i neon, men så de passer til de ønskede forhold. Nevada har således som den eneste stat stemt imod forbuddet mod at ryge på restauranter, kasinoer og andre offentlige steder og i 1930’erne tillod man spil fra den ene dag til den anden, for at komme de ulovlige spillebuler til livs. Alt sammen for at tækkes forbrugeren og turisten, der skæpper godt i pengekassen. Efterhånden som Las Vegas oplever konkurrence fra spilbranchen i øvrigt, dvs. kasinobyer i andre lande, onlinespil mv., har Las Vegas også sat sit fokus på at tiltrække turisterne til deres utallige natklubber, og der reklameres i høj grad åbenlyst for eskort og prostitution, ikke på en påtrængende måde, men man er ikke i tvivl om mulighederne.

Om dagen er der ikke så meget at opleve i Las Vegas, og vi brugte de lyse timer til at shoppe lidt i et af de mange outlets, besøge Hoover Dam og ligge ved poolen på campingpladsen KOA Circus Circus. Og vi var glade for poolen, for temperaturen sneg sig lynhurtigt op på 35 grader og umuliggjorde alt bevægelse hurtigere end sneglefart. Campingpladsen ligger lige bag ved det store hotel og kasino ”Circus Circus” i gåafstand til den nordlige del af ”The Strip”s nye bydel. ”The Strip” er i øvrigt øgenavnet for gaden ”Las Vegas Boulevard”.

Vores besøg på Hoover Dam var et spændende besøg, idet man med datidens (1930’ernes) teknologi lykkedes at etablere en dæmning, hvis mængde af beton kunne danne et 1½ meter bredt fortov, som kunne nå rund om ækvator eller en 2 sporet vej, der kunne gå fra San Francisco til New York. Som en kæmpe korkprop i Coloradofloden kan man kontrollere gennemstrømningen så 400.000 liter vand i sekundet kan passere rørene i dæmningen, og som via en smart konstruktion giver elektricitet til bl.a. Los Angeles og Las Vegas.

Vi oplevede ”The Strip” om aftenen, hvor vi udforskede de mange kasinoer, der er så store, at man nemt farer vild. Vi investerede i 24-timers billetter til ”The Deuce”, som er bussen, der kører op og ned ad ”The Strip”, så det var nemt at komme rundt. En tur ned ad ”The Strip” er som at besøge hele verden og en anden planet på samme tid og i forskellige tidsaldre på en surrealistisk og kitchet måde. Her er ”Luxor” kasinoet med den ægyptiske sfinx, ”New York, New York” hvor hotelkasinoet er en kopi af Manhattens skyline, ”The Venetian” med tro kopier af Rialtobroen og Markuspladsen og ”Paris” hvor der står et kæmpestort Eiffeltårn og blinker om kap med lysene fra ”Caesars Palace” med det store Colosseum. Hertil ikon-kasinoerne som ”Mirage” og ”Bellagio”, der i sin tid kostede 10 mia. kroner at bygge.

Når man går igennem kasinoerne, kan man ikke undgå at blive tiltrukket af lysten til at prøve lykken, men da børn ikke må stå i nærheden af deres forældre, når de spiller, aftalte vi, at Johnni skulle prøve lykken på ”Circus Circus” to dage før vi skulle rejse fra Las Vegas. Det blev et spændende bekendtskab, hvor den enarmede tyveknægt levede op til sit navn og flåede Johnni for 40 dollars på under 3 minutter. Johnni lagde strategien om for at få pengene til at række længere, og besluttede sig for at spille på en maskine, hvor hvert tryk kun kostede 14 cent (84 øre). Strategien gav bonus og efter 2 timer med larmende maskiner, vendte Johnni stolt hjem og kunne berette at have et overskud på spilkontoen på 30 dollars.

Jonathan og William satte den efterfølgende morgen adresse på gevinsten, som skulle bruges på slik. Den efterfølgende aften prøvede Johnni lykken igen, og måtte indkassere et minus på 10 dollars og besluttede sig for at stoppe, mens legen var god. Af helbredsmæssige årsager var det dog godt, at den samlede gevinst kun blev på 20 dollars, så slikposerne blev lidt mindre.

Generelt må man sige, at det virker som om, at pengekassen er lidt slunken, eller også lå vores besøg uden for sæsonen, for kasinoerne syntes meget tomme, ligesom der kun var dækket op i buffeterne på 25% af den samlede kapacitet. Vi ved ikke, hvornår højsæsonen ligger, men erfarede, at man kunne få meget billige værelser. Vi kender dog ikke tricket til dette, men er naturligvis interesseret i at efterforske noget mere i dette fænomen.

Dog var det sikkert, at de store hoteller/kasinoer gjorde alt for at skabe opmærksomhed om deres produkt, idet de hver time havde et formidabelt show, der tilmed var offentligt og gratis, og som afspejlede deres kendetegn. Således havde ”Treasure Island” to sørøverskibe, der med bragende kanoner kæmpede mod hinanden, hvoraf det ene endte med at synke i røg og damp.

Bellagio” havde et kæmpe springvand hvert kvarter, som i lysstråler dansede til rytmen af musikken, der flød fra utallige højttalere, og ”Mirage” havde et stort vulkanudbrud med masser af flammer og lava. Eller mægtige ”Caesars Palace” med sit Atlantis, som Jonathan var meget betaget af. Alle disse shows var til stor begejstring for de tusindvis af turister, der aflagde Las Vegas et besøg. Ulempen var dog, at disse shows afholdes, når mørket er faldet på, hvilket betød, at vi endte med at skulle bære sovende børn hjem med meget lange arme til følge.

Den sidste dag faldt vi i snak med nogle danskere – 2 vennepar på efterløn, der rejste sammen i autocamper, og som skulle hjem til Danmark dagen efter. Vi besigtigede deres autocamper, en ”Apollo” med slideouts og som derfor på trods af den kortere længde ligefrem havde et stort køkken-allrum. Vi arvede resterne fra deres køleskab og en stor bunke danske ugeblade til Lenes store glæde.

Alt i alt var Las Vegas en fantastisk god oplevelse og helt klart endnu en destination, hvor vi godt kunne have brugt noget mere tid på at gå rundt og kigge, men samtidig endnu ikke har kunnet se, hvor vi skulle tage de ekstra dage fra i vores program.