Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Pacific Coast Highway 1

Det vestlige USAOprettet af Vinderødderne fre, juni 14, 2013 18:31:36

Vi havde en laaaangsom morgen i San Francisco, hvor vi hyggede med pandekager, æg og frugt til morgenmad. Børnene fik brændt noget krudt af, og vi rullede videre på vores færd.

De kommende 5 dage skulle vi tilbringe ruten Pacific Coast Highway 1. Der er nogen, der siger, at denne rute bedst opleves fra nord mod syd, idet man så har havet på ”sin” side af vejen. Undervejs er der utallige viewpoints, så vi vil vove at påstå, at der venter en stor oplevelse, uanset hvilken retning man vælger at køre.

Vejen ligger alleryderst ved kysten, og man har det barske Stillehav og den rå klippekyst ved sin side på størstedelen af ruten.

Vi skulle ikke køre langt, før vi fik hold i nakken og kunne udbryde det ene ”wow” efter det andet. Vi vovede os ind i surferbyen Santa Cruz, men måtte opgive at navigere rundt med vores autocamper i de mange ensrettede og smalle gader.

Velankommet til Monterey og Saddle Mountain Ranch, den eneste RV park med swimming pool nær Monterey, kunne vi nyde en svalende dukkert og en skøn udsigt over bjergene. Her boede vi i 3 dage. Det lykkedes os dog inden da at køre ind på den forkerte campingplads, idet vi ad meget små bjergveje kom til et meget lille Y-kryds, hvor vi skulle vælge, om vi ville køre op ad bjerget eller ned ad bjerget. Vi kørte nedad, da vi øjnede campingpladsen 200 meter foran os. Ejeren kunne ikke finde os i deres reservationssystem, og ups vi skulle da vist være kørt op ad bjerget i stedet. Ja, sådan kan det jo gå, når det efterhånden er svært at huske navnene på alle de campingpladser og steder, som vi besøger. Efter en 15-punkts vending på 35 fod i vores 29 fod lange autocamper lykkedes det dog at komme op ad bjerget til Saddleback RV Park.

Vores første hele dag tilbragte vi i Monterey by. Her stod der Monterey Bay Aquarium på vores liste over must-see, og vi blev da bestemt heller ikke skuffede. Her var kæmpestore akvarier, der hver især skulle illustrere henholdsvis revet tæt på Monterey og det dybe stillehavs ocean. Dertil kom en superflot afdeling med gopler og søheste, og vi er nu blevet ret meget klogere på både goplernes giftighed og søhestenes sexliv (her er det hannen, der føder ungerne…). Derefter slendrede vi lidt rundt i Fisherman’s Wharf og fik en is og en Starbucks kaffe, inden vi returnerede til campingpladsen og blev dyppet i poolen.

Vi har været lidt i syv sind med hensyn til at tage på en hvaltur, men dagens blæsevejr fik os til at tage beslutningen om at droppe det, da Jonathan ikke er specielt søstærk, ligesom vi fik at vide af en af de ansatte i akvariet, at havet var meget hårdt i øjeblikket, og turene måske blev aflyst.

Dagen efter slappede vi af på campingpladsen. Efter så mange dage på farten, indfinder der sig en form for hverdag, og selvom man er på ferie, er der nogle hverdagsting, der skal tages hånd om som f.eks. vasketøj, lektielæsning, indkøb og planlægning af den næste etape. Vi kan mærke, at især børnene har mere og mere behov for at have nogle dage, hvor vi bare ”er” uden at have en plan og et mål, og uden at vi skal af sted på ture og opleve nye ting. Det er ganske enkelt svært at blive ved med at rumme og bearbejde nye indtryk. Vi er meget opmærksomme på, at Jonathan og William skal synes, at det er sjovt, men samtidig uden at rammerne for opdragelse og almindelig god opførsel forsvinder helt. Børnene snakker meget om ”dem derhjemme”, og de savner deres legekammerater en hel del. Derfor er det superskønt, når der kommer en hilsen fra vennerne fra børnehaven, skoleklassen eller familien – så en stor tak til alle jer – familie og venner, der tænker på os undervejs ☺.

Afsked med skønne Monterey og videre afsted ad Pacific Coast Highway 1. Højdepunkterne står i kø på denne tur og vi havde da også kun kørt 5 miles syd for Monterey og Carmel-by-the-sea, før vi måtte gøre holdt ved Point Lobos State National Reserve. Planen var at gå en kort tur langs klipperne, men vi endte med at tilbringe hele formiddagen langs den rå stillehavskyst. Udsigten var formidabel, og vi så blandt andet en skarvkoloni på en klippe i havet og sæler og søløver, der solede sig i brændingen.

Frokosten blev indtaget i autocamperen på Pacific Coast Highway 1 med udsigt over Stillehavet. Mens vi nød udsigten, skænkede vi japanerne på den anden side af Stillehavet en tanke og takkede dem for at have opfundet den sushi, vi indtog til frokost.

Turen gik videre og undervejs passerede vi mange broer, herunder Bixby Creek Bridge, inden vi ankom til KOA Pismo Beach sent om aftenen. Forinden gjorde vi holdt ved en stor sø-elefant-koloni, hvor de unge hanner sloges om hunnernes opmærksomhed (nogle ting ændrer sig bare aldrig).

Afsted ad Pacific Coast Highway 1 igen om formiddagen. Denne strækning var ikke helt så flot som tidligere på ruten, og vejret var overskyet. Vi passerede igennem Santa Barbara og så de store flotte millionvillaer ud mod stranden, inden vi ankom til KOA Ventura Ranch campingpladsen midt på eftermiddagen.

Det var en enorm campingplads med en stor legeplads, så børnene hyggede sig på den store hoppepude. Vi havde projekt ”tøm køleskab”, så vi holdt en stor festmiddag med alle resterne tilberedt over bål. Fryseren skulle også tømmes, så til børnenes store glæde fik de lov til at spise is til morgenmad.

Vores sidste dag på Pacific Coast Highway 1 gik med at køre fra KOA Ventura Ranch til vores sidste nat med autocamperen på Dockweiler RV Park, der ligger i Los Angeles lige ud til stranden og Stillehavet.

Ringen var sluttet, vi var tilbage i LA og tilbage var blot at få pakket alt vores tøj i kufferterne, samt rengøre autocamperen inden den skulle afleveres dagen efter. Det blæste desværre meget ved stranden, så vi fik ikke mulighed for den helt store badetur.

Til gengæld stod den på en lille gåtur på stranden, sen aftensmad og hygge i autocamperen med skåltaler over vores 46 dage i autocamperen.

Selvom vores 9 meter lange ”skur” har været en anelse nedslidt og raslet godt og grundigt undervejs, kan vi nu ikke lade være med at være en smule vemodige over at skulle levere autocamperen tilbage. Den har trods alt været vores hjem i 46 dage og har bragt os langt omkring – ca. 6.100 km (hvoraf Lene har kørt de 54 km….) for at være mere præcis. Vi har haft gang i gaffa-tapen undervejs for at klistre forskellige raslende løsdele fast, diverse skruer er gået løse. Vi har én gang oplevet, at toilettet løb over med vand på gulvet (det var ikke sjovt), køleskabet har åbnet sig under kørslen, og alle ting væltet hulter til bulter rundt i skabene. Men alt i alt har autocamperen dannet en hyggelig ramme om vores fantastiske oplevelser i Californien, Arizona, Utah og Nevada. Ja, det er utroligt, så lidt der skal til, for at noget føles som ”hjem”.

Sidste nat og sidste morgen i autocamperen. Vi var klar til næste etape. Inden vi ankom til Cruise America, hentede vi den lejede bil hos Hertz i Signal Hill, Los Angeles. En Chevrolet Tahoe, der er så stor, at den næsten kan konkurrere med autocamperen rent størrelsesmæssigt.