Burgers, bears & beaches

Burgers, bears & beaches

111 dage - ingen vej tilbage - USA here we come

Efter flere års planlægning kan vores store drøm endelig realiseres. Drømmen deler vi naturligvis gerne med andre.
Bloggen er lavet så vores familie, venner og kollegaer kan følge vores 111 dage lange færd i USA.
Desuden kan andre interesserede finde nyttige tips og spændende læsning om de destinationer, vi besøger. Automatiske opdateringer kan modtages ved at skrive til os på: blog@vinderoedderne.dk

Los Angeles – Børnenes (og de voksnes) legeplads

Det vestlige USAOprettet af Vinderødderne lør, juni 15, 2013 19:03:56

Autocamperen ”Perry” skulle afleveres, og vi nåede da også kun lige at køre ind ad porten 15 minutter før tid, så vi ikke skulle betale en tillægsleje ved for sen aflevering. Sjældent har vi i øvrigt mødt så uengageret personale, og da slet ikke i USA, hvor vi meget ofte bliver spurgt, hvordan det går, om der er noget ekspedienten kan hjælpe med, hvor vi kommer fra osv. Hos Cruise America var de hverken interesserede i at høre, hvordan turen var gået, hvad vi syntes om autocamperen, eller om vi oplevede fejl og mangler. Da Johnni påpegede en række ting, der skulle udbedres, f.eks. skruer, der hele tiden løsnede sig fra inventaret, motorolie, der skulle skiftes og andre ting, tog de end ikke notits af det. Stakkels de næste lejere af vores autocamper.

Vi kunne først få vores hotelværelse fra kl. 15, så da vi havde afleveret autocamperen tog vi forbi California Science Museum. Dette er meget i stil med Københavns Eksperimentarium, dog med den væsentlige forskel, at der er gratis adgang ligesom på mange museer i USA.

California Science Museum var ingen undtagelse, hvis vi blot ville se resten af museet end hovedattraktionen. Hovedattraktionen blev indviet i oktober 2012, hvor rumfærgen Endavour endte sin Mission 26 i Los Angeles International Airport (LAX) og herfra blev transporteret 12 miles gennem Los Angeles’ gader. Det var meget interessant at se den store rumfærge på helt tæt hold, så både den størrelse, design og beskyttende kakler kunne iagttages.

Der var også tid til at Jonathan og William kunne eksperimentere med andre forlystelser, heriblandt at få kendskab til produktion af strøm, koordinationsøvelser og viden om vind og vejr.

Efter endt besøg kørte vi til vores hotel, Best Western Plus Royal Palace Inn & Suites, som lå meget tæt på Santa Monica og Venice Beach. Hotelværelset var absolut en af de bedste værelser, både stort og rummeligt med soveværelse med to store senge og en tilstødende stue. Desuden var der en pandekagemaskine, så Jonathan og William følte sig straks hjemme. At komme fra den begrænsede plads i autocamperen, var det stor luksus, at vi nu kunne brede os i en stor hotelsuite med 2 værelser.

Om aftenen fik vi en af turens bedste burgere på den nærliggende Hamburger Habit. På grund af placeringen tæt på UCLA (Univercity of California Los Angeles) kommer der mange forskellige nationaliteter på spisestedet, og ejeren har gjort det til sit speciale at gætte, fra hvilket land kunderne kommer. Vi blev spottet til at komme fra enten Finland eller Danmark!

Dagen efter var et stort højdepunkt for hele familien. Vi havde haft nedtælling i lang tid og nu var dagen endeligt kommet, hvor vi skulle en tur i Disneyland. Vi købte 2-dages park-pass, så vi den ene dag kunne besøge det første Disneyland af dem alle, nemlig Disneyland Park, og et par dage senere den anden park, Disneyland California Adventure Park.

Det var en fredag, og køerne til forlystelserne var ikke særligt lange, så vi fik prøvet mange ture i løbet af de ca. 12 timer, vi var der. Aftenen sluttede af med et stort flot fyrværkeri. William faldt i søvn over skulderen på Johnni, og Jonathan fik kun lige sat sig i autostolen i bilen, før han måtte overgive sig til søvnen. Alt i alt havde vi alle en fantastisk dag, hvor vi havde tid til at være børn igen, nyde Disney-paraden med alle de kendte figurer, og være i en forlystelsespark, hvor der er rent over det hele, hvor der ikke serveres øl, og dermed ikke går fulde mennesker rundt, og hvor den korteste forlystelse varer længere end 5 minutter.

Efter vores tur i Disneyland skulle der restitueres om lørdagen. Det gjorde Lene bedst ved at ose rundt på 3rd Street Promenade i Santa Monica, mens Jonathan, William og Johnni blev klippet. Derefter handlede Lene ind i Whole Foods Market i Santa Monica, så vi kunne få en lækker aftensmad på hotellet senere.

Eftermiddagen brugte vi ved hotelles opvarmede pool og spa, hvor Jonathan, William og Johnni legede i poolen, mens Lene slappede af i liggestolen eller i spa’en efter dagens strabadserende shoppetur.

Søndagen var oprindeligt planlagt til at foregår i Disneyland California Adventure Park, men på grund af vores gode erfaringer fra Disneyland Park om fredagen valgte vi at udskyde besøget til om mandagen i håb om, at der så var færre besøgende. I stedet henlagde vi dagen til at besøge stranden på Venice Beach.

Da vi ankom til Venice Beach ville Jonathan og William gerne hen til skateboardbanen igen, ligesom vi var der i slutningen af april, inden vi skulle hente autocamperen. Oplevelsen blev dog en kende mere dramatisk, for en ung fyr lavede et stunt på sit skateboard, men mistede kontrollen med sit board, der med meget høj hastighed fløj af banen, ramte rækværket, hvor tilskuerne stod, og fortsatte lige ind i hovedet på en ung pige blot 1 meter fra os andre.

Ret dramatisk begyndte blodet straks at pible ud fra pigens ene øjenbryn, så hun snart havde den ene side af ansigtet smurt ind i blod. Hendes kæreste prøvede forgæves at hjælpe, så Johnni fandt resolut nogle servietter frem, fik sat pigen ned og stoppet blødningen. Imens blev der ringet 911, som er amerikanernes svar på 112, og ganske kort tid efter havde nogle af de andre tilskuere også fået fat i livredderne på stranden, som kom kørende til stedet meget kort tid efter. Hele redningsapparatet gik så stærkt, at det kun må misundes, at de danske forhold lige på dette punkt ikke er nær så gode.

Med ulykken in mente besluttede vi os for at komme helskindet fra Los Angeles, og gik i stedet langs strandpromenaden og iagttog de finurlige skikkelser, der bevægede sig rundt på Venice Beach. Efter en let frokost blev vejret bedre, og vi valgte derfor at tilbringe eftermiddagen på selve stranden.

Efter at have udskudt besøget i Disneyland California Adventure Park med en dag, blev det nu mandag, og vi satte derfor endnu en gang kursen mod Anaheim.

På vej til Disneyland havde vi dog besluttet at give Jonathan og William en oplevelse af de mere virkelighedstro. Vi havde gemt deres soveposer fra vores tur med autocamperen. Soveposerne kunne komme en hjemløs til gode, og vi kørte derfor hen til en område under en bro nær vores hotel, hvor vi fandt en hjemløs, der var meget glad for at få en gratis sovepose og lidt penge. Herefter havde vi alle en god snak om de konsekvenser, det har at være fattig i USA. Det gjorde meget stort indtryk på Jonathan og William, især at se de hjemløses få lurvede ejendele stablet op i en indkøbsvogn.

Ved vores ankomst til Disneyland kunne vi konstatere, at der var væsentligt flere besøgende end om fredagen, og antallet var direkte aflæseligt i Fast Pass maskinen til Radiator Springs Racers i Cars land, som er parkens absolutte hovedattraktion. Attraktionen er en racerbane, hvor man kan kører i ”Lynet McQueen” rundt i landskabet Kølerkildekøbing fra filmen Cars. Da vi 1½ time inde i parkens åbningstid ankom til Fast Pass maskinen, var der allerede sat et skilt op, hvor der stod, at der ikke blev udstedt flere Fast Pass billetter resten af dagen. Fast Pass billetter har den egenskab, at man henter en billet, som skal bruges inden for et vist tidsrum. Når man går hen til attraktionen i dette tidsrum, går man uden om den almindelige kø og sparer dermed rigtig meget tid.

Vi gik i stedet rundt i parken og prøvede nogle af de andre forlystelser, blandt andet kørte vi i de traktorer, som Bumle og Lynet McQueen vælter, og vi prøvede også nogle flyvende hjul, før vi gik hen til køen ved Radiator Springs Racers. Til vores store skræk var køen alarmerende lang, og skiltningen stoppede ved 2-timers ventetid. Vi skønnede selv, at vi skulle vente ca. 3 timer og blev derfor enige om, at vi heller ville stege i det varme vejr andre steder i parken, end at stå i kø.

Derfor gik vi rundt og prøvede de andre forlystelser, hvor vi som det længste stod i kø i ca. 1 time. Lige efter Disneyparaden gik vi tilbage til Radiator Springs Racers, og køen viste sig at være 75 minutter, hvorfor vi besluttede os for at prøve lykken. Vi endte med at stå i kø i ca. 1½ time, men vi alle syntes bestemt, at det havde været ventetiden værd, da vi blev kørt igennem hele Cars-universet og endte med at køre om kap med en anden racerbil. Jonathan og William var ellevilde, da vi kom ud fra racerløbet.

Som sidste forlystelse på vores 10½ times lange dag skulle vi prøve Grizzly River Run, som er en rund båd med plads til 8 personer. Mørket var faldet på, og det var blevet lidt køligere i vejret. Resultatet af turen blev, at Jonathan og William var blevet en smule våde og måtte skifte tøj, mens Johnni var blevet våd fra yderst til inderst til alles store fornøjelse. Køreturen tilbage til hotellet blev derfor en noget kølig og våd fornøjelse, men glæden ved dagen kunne ingen tage fra os.


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Birgit Jørgensen søn, juni 16, 2013 21:05:48

Hej alle fie. Det lyder ikke godt med "Perry" så måske var det godt nok,at turen med "Perry" skulle slutte her. Kan godt forstå det var en oplevelse at se rumfærgen på så tæt hold. Det var da godt,I havde fået hotel værelse med 2 store senge,når I har været i Disney Land i så mange timer. Så har I trængt til at flade ud og sove rigtig godt. Det var meget flot gjort Jonathan og William,at give Jeres soveposer væk til en fattig. K.H. Farmor